HovedpineHovedpine kan behandles med akupunktur og kraniosakral-terapi

Hovedpine  er en af de lidelser, jeg oftest møder i min klinik.

Mange års erfaring har vist mig, at både akupunktur og kraniosakral terapi har stor positiv effekt på hovedpine. Derfor er det vigtigt at finde ind til årsagen til netop dine smerter, det afgør hvilken behandlingsstrategi, jeg anbefaler.

Spændingshovedpine er en tung, trykkende og vedvarende smerte, som normalt ikke forværres ved fysisk aktivitet i modsætning til migræne.
Smerterne kan komme krybende fra skuldre og nakke og sidde i baghovedet, de kan sidde i tindingerne, i panden, eller de føles i hele hovedet, den kan også føles som et stramt bånd, der presser omkring hovedet.

Muskelspændinger i kæbe, nakke og skuldre er typiske årsager til hovedpinen, og opstår ofte ved fysisk overbelastning i form af gentagen ensidigt arbejde og dårlige arbejdsstillinger, ligesom psykiske spændinger og stress også er typiske årsager til hovedpine.

Hvis du bider hårdt sammen eller skærer tænder om natten, vågner du ofte med en hovedpine eller tunghed i hovedet, der aftager i løbet af dagen.

Spændingshovedpinen, uanset om den er akut eller langvarig, vil der være spændte muskler med smerter til følge.

Migræne giver kraftige smerter i en side af hovedet, dog ikke nødvendigvis i samme side hver gang. Denne hovedpine følges ofte af kvalme og opkastning, Der kan være overfølsomhed for lys, lyde og lugte. Forud for et migræneanfald oplever en del at få synsforstyrrelser. Mange kvinder lider af migræne i forbindelse med menstruationen. Andre årsager til migræne kan også skyldes spændinger f.eks i nakke eller kæbespændinger.



6 gode råd mod spændingshovedpine

  • Drik vand
  • Spis regelmæssigt
  • Få nok søvn
  • Vær fysisk aktiv
  • Afspænd nakke og skuldre
  • Sørg for god kropsholdning og arbejdsstilling